tirsdag den 21. februar 2012

Coopers test for første gang i mange år

Idag stod den på Coopers Test for mine elever på skolen og jeg valgte derfor også at teste mig selv, da det er mange år siden jeg sidst havde lavet sådan en. Jeg havde dog en klar forventning om hvor langt jeg ca kunne løbe, men da jeg ellers har trænet mere udholdenhed end fart på det sidst, så var det svært at vide. Desuden startede jeg dagen med meget snot i næsen efter en kold og blæsende langtur i søndags. Jeg var derfor en smule usikker på om det ville påvirke resultatet negativt.
Jeg satte igang med den fart som jeg regnede med ville holde, og det viste sig at være en sikker fart, da jeg faktisk godt følte at jeg kunne have givet den en smule mere. Men så er der jo plads til at forbedre den næste gang.

Jeg løb 3020 meter på de 12 minutter.

Det er jeg faktisk ganske tilfreds med. Ifølge tabellen så giver det mig et kondital på 55, og det vil sige at jeg i min aldersgruppe ligger i det interval der hedder "Meget højt". Så det er jo super.

Desuden giver det jo gode indikationer af at jeg kan nå mit mål med 5 km på under 20 min snart. Det er jo et af mine mål for i år. Og selvfølgelig gerne så meget under 20 min som muligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar